Allan Lund Pedersen
29 29 25 52 - ap@webprofil.com


Markedsføring
AD, layout, prepess

Jeg har selvstændigt udarbejdet og produceret profil- og produktbrochurer, flyers, visitkort, annoncer, og produktfoto.

Desuden har jeg udviklet og gennemført ideer til TV reklamer (illustrationer dog rentegnet af ekstern tegnestue), udført viral markedsføring, herunder oprettet virksomheds Facebook profiler, produceret deres hjemmesider, lavet SEO, Google Adsence og udarbejdet et hav af logo'er.

Ved større markedsføringsbudgetter, har jeg udarbejdet og opfulgt på medieplaner og mediabudgetter.

Gennem årene har jeg oparbejdet en god erfaring, med at samarbejde med reklamebereauer.

Jeg har tidligere haft en "ret god næse" for trend, og markedsudvikling, og har gennemført en hel del af dem.

 

Software
Database, APP, ERP/CRM

De første programmer skrev jeg i DOS miljø, i blandt andet det danske DSI system.

Et af mine byggeprogrammer bestod af flere moduler, fra materialeindkøb, produktion, salg og opførelse af færdigt byggeprojekt. Dermed kunne der udskrives køberbudget, skatteberegning, kontrakter, bestillinger fra værker og leverandører med mere.

Et andet program var et vurderingssystem til erhvervsbygninger, med beskrivelser, prisberegninger, fotomoduler og præsentationsprint af projektet.

I forbindelse med et vurderingsprojekt til finansiering, lavede jeg webFinans. Modulerne indeholdt, privatbudgetter, gældsoversigter, skatteberegninger, ejendomsvurdering med foto, personbeskrivelse og krise/formålsbeskrivelse.

WebMeta app'en blev skrevet til webkonstruktører, med SEO/Meta produktion,- dokumentation og undervisningsmodul.

I dag programmerer jeg af sikkerhedsgrunde, kun programmer i php og MySQL-i, og bruger CSS3 og html5 til konstruktioner.

 

Webudvikling
Internet, Intranet, Extranet

Jeg har arbejdet med hjemmesider i 23 år, faktisk helt fra den spæde start, i midten af halvfemserne, med frames løsninger.

Og med backend løsninger CRM, ERP og CMS nu i 19 år - og siden 2001, hvor jeg tog en supplerende uddannelse som statseksam. webmanager, og afsluttede en bachelor i online brugervenlighed.

Med baggrund i en bred erhverserfaring, har jeg været med til at producere og udvikle, rigtig mange forskellige løsninger, og blev i 1998 partner i webprofil.com™.

Udviklingen går forrygende stærk, og har flyttet de fleste løsninger på kommunikation, edb-programmer og kartoteker online.
Kravet er i dag, at systemerne skal kunne tilgås til enhver tid, uanset tid og sted.

Rent teknisk, håndterer jeg html, shtml, xhtml, dhtml, html5, php (asp), CSS3, javascript, jquery, bootstrap, MySql-i, og de fleste mail systemer.

VIGTIGT:

Fremtiden er, at stadig flere bruger deres mobil, til at tjekke hjemmesider, produkter eller søge efter forskellige informationer.

I dag er hjemmesider elastisk konstrueret, så de selv tilpasser sig det anvendte medie - lige fra mobile løsninger til storskærme. Det kaldes RWD - Responsive Web Design.

 

Salg
B2C, B2B, Ledelse, Virksomhedskonsulent

Primært har jeg arbejdet med personligt salg i detailledet, i bygge og boligbranchen, blandt andet hos Eurodan huse, Aaskov huset®, InVestjylland, Centrum Vinduer, Plus, og Poul Andersens Tømmerhandel.

Sekundært har jeg tidligere udviklet og etableret forhandlernetværk i Skandinavien, Nordtyskland og Holland, blandt andet for Bersö Træmiljø, Plus, CBC, Bygo og på eksportmarkedet for Bygg System-Eksport.

Jeg har etableret butikker, f.eks. BoligSnedkeren, og udstillings/salgsarealer f.eks. for Bersö Træmiljø og Plus Center, foruden coaching og træning af sælgere.

I forbindelse med udviklingsprojekter, har jeg deltaget i indkøb og etableret logistik funktioner for produktion og lager.

Desuden er gennemført en del indsalg og test af projekter, for Centrum Vinduer, Storke Vinduer, Holmbo huse med flere.

Mine funktioner har været sælger, konsulent, salgschef, markedschef, direktør og selvstændig.

Som virksomhedskonsulent, har jeg deltaget i større indkøb, årsaftaler og produktsammensætning, for blandt andet det daværende Timcon (tømmerhandlere, byggemarkeder og isenkræmmere).

Jeg har både været Coach og "fødselshjælper" for rigtig mange virksomheder, igennem årene.
I den forbindelse har jeg ofte skrevet virksomhedshåndbøger, etableret relationer og forretningsgange, og synliggjort virksomhedens organisation .

 

Ejendomshandel
Bolig, erhverv, industri og landbrug

Som Statsaut. ejendomsmægler, har mine funktioner bestået i ledelse, markedsføring og udvikling. Opgaverne har omfattet vurdering, salg, finansiering og rådgivning.

Primært har jeg arbejdet med personligt detail salg og finansiering i bolig og byggebranchen, blandt andet hos Eurodan huse, Aaskov huset®, InVestjylland og som statsaut. ejendomsmægler hos Tinggard bolig og som selvstændig mægler med Midtbolig®.

Løbende har jeg arbejdet med ejendomsvurdering, rådgivning og boligfinansiering, herunder reetablering af private økonomier, der var hoppet af sporet, enten direkte for private, eller via banker, revisorer og advokater.

Hos Midtbolig®, var vi en af de allerførste ejendomsmæglere i Vestjylland, der blev godkendt til selv at lave lån - herunder alle dokumenter og tinglysninger.

Kerneområderne var villa/rækkehuse, ejerlejligheder, mindre og mellemstore landbrug, erhvervsejendomme, og selvstændig ejendomsfinansiering via Nykredit og diverse pantebrevsselskaber.

Jeg havde stor succes med etablering af Aaskov huset® i 1986, hvilket sideløbende var en god del af mit mæglervirke.

Min force er blandt andet, stor viden om byggeri, flair for edb og grafiske virkemidler.

Tidligere var kravet til personale, primært viden om byggematerialer, salg og vurdering.

Idag er det overvejende finansbranchen, der styrer hele markedet og sætter priserne.

 

Byggeri & udvikling
Bolig, tilbygninger, byggematerialer

På det tekniske plan, har jeg som arkitekt, egenhændigt udviklet tre større projekter:

  • Komplet døre- og vinduesprogram til produktion i henholdsvis Lithaun, Sverige og Danmark, blandt andet for CBC, Storke, og Flextræ.
  • Komplet modulsystem til carport/udestue hegn og haveting i træ i Skandinavien, blandt andet for Bersö Træmiljø, Ørntoft, og VJ-B.
  • Syv serier af boliger, til individuel indretning for Aaskov huset®.

Alle projekter har jeg selvstændigt tegnet, illustreret og udarbejdet komplette produktions- og detailtegninger til.

Løbende er det også blevet til mange små opgaver med rentegning, eller opmåling og tegning af bygninger eller tilbygninger.

I starten af firserne, var trævareprojektet en af de største i Danmark, og i halvfemserne var Aaskov huset® en af de tre førende i Danmark, især på dokumentation, sikkerhed, individualitet og kvalitet.